Burma oplevelsen

Da vi ankom til Yangon den 1. april kunne vi straks se at det var noget helt andet end hvad vi havde oplevet i Bangkok. Der var meget mere fattigdom og man kunne naermest sammenligne med en gade i Indien. Vi lagde maerke til var at der var stor kontrast mellem rig og fattig. Det kunne man bl.a. Se paa alle de fattige blikskure der stod i kontrast til de kaempe hoejhuse, de alt for nydelige hoteller og pagodaerne der udlukkende bestod af guld. Bangkok var ogsaa meget mere vestlig end Yangon, som mest af alt mindede en kaempestor landsby.

Togturen fra Yangon til Mandalay var en unik oplevelse. Det tog kun 16 timer og der sad vi paa dejligt behagelige traebaenke, hvor der hele tiden passerede raabende saelgere, men det var en hel fantastisk oplevelse at rejse paa lige fod med lokalbefolkningen og det var en rigtig god mulighed for at se dele af landet vi aldrig ville kunne opleve paa anden maade.

Mandalay virkede meget mindre end Yangon med faerre turister. Taxierne mindede om smaa lastbiler som koerte rimelig vildt – det tog lidt at vende sig til for os der ikke var vandt til den slags koersel.. Bilerne i Burma var virkelig gamle, sandsynligvis omkring 40 aar i gennemsnit.

Vi foelte os til tider overvaaget og det var svaert at komme paa nettet, vi blev for eksempel noedt til at bruge en hackerkode for at komme paa hotmail – saa foelte man sig lidt som en “crime-rider”.

Maden var ikke saa slem som forventet, selvom man ikke altid helt vidste hvad man spiste. Kun en enkelt dag gik det galt, da 5 blev syge. Heldigvis blev de raske samme aften, hvor vi skulle rejse tilbage til Yangon.

Det var en helt fantastisk oplevelse at vaere i Burma, og vi glemmer det aldrig.

- Sigurjon og Sofie


10/4-11
Foerste Indtryk:
At lande i Yangon og se en middelklasse, som jeg helt havde glemt ogsaa kunne eksistere i et land som Burma, var lidt af en tankevaekker.
I hvilken kategori skal jeg nu putte alle disse mennesker?
Er de for eller imod styret?
Jeg havde dannet mig et billede af at hvis man har mange penge er man i juntaens lomme, og er man fattig er man for Aung San Suu Kyi!
Men hvor staar saa middelklassen der hverken er fattig eller rig?
Jeg vil saa gerne saette dem i en kategori.


Senere har jeg saa fundet ud af at man godt kan have et job der giver en okay loen uden at man er juntaens lakaj.
Og man kan faktisk ogsaa vaere en ret vellykket forretningsmand uden direkte at vaere i juntaens lomme, men man skal kende spillet... saa derfor vil jeg paastaa at man alligevel indirekte er i juntaens lomme.


Andre indtryk:
Burmesere er et af de hyggeligste og soedeste folkeslag jeg har moedt paa mine rejser!
Saerligt burmesere fra Mandalay!
De er saa vennlige, behjaelpelige, nysgerrige (paa en god maade) og bare super haerlige mennesker.
Om det saa er fordi de er spioner og skal vaere hyggelige for at faa oplysninger, eller om det er oprigtigt, maa vaere opp til en selv at bedoemme...


Min konklusion er ihvertfald at Burma er et fantastisk land jeg glaeder mig til at komme tilbage til!
-hvis juntaen giver mig lov...


Line Krogh