Saa er vi i Burma

d. 1. april 2011

Saa er vi landet i Burma. I lufthavnen havde de et skilt henvendt til japanere - de skulle ind i et rum for at blive undersoegt for straaling. Da vi kom ud blev vi ramt at varmen, puha - og vi var blevet lovet, at det ville vaere toer luft. Vi blev koert til vores hostel i en gammel bus og blev alle rigtig overraskede over, hvor frodigt og 'flot' her egentlig er, i forhold til forventningerne. Det ligner bestemt ikke et diktaturstyre, men man kan godt se paa bygningerne, at det er et gammelt britisk kolonistyre. Isaer Naja synes, eftersom hun ikke har backpacket i fattige lande foer, at det er meget underligt at se hvor meget elendighed der er i landet, de huse de bor i og at det er en saa anderledes kultur.
Vi har haft lidt problemer med vores blog eftersom ALT er bandlyst hernede. Ingen af os (naesten) har signal paa vores telefoner og vi kan kun komme paa hotmail og FB naar de der arbejder her taster nogle koder paa computeren. Vores blog kan vi slet ikke komme ind paa, saa vi sender indlaeggene til DK og saa saetter vores venner eller familie det ind.

MEN MEN MEN Burma er jo ikke laengere et diktaturstyre, men et demokratisk land - det mener den nyvalgte praesident i hvert fald selv. Burmeserne har tre forskellige holdninger, 1) Det er en ny aera. 2) at det var et lille skridt i den rigtig retning og 3) same same.
Igaar, fredag, moedtes vi med en fra en humanitaer organisation som fortalte om hans arbejde og om, at de ikke var anerkendt eller legal i Burma, saa han var falsk ansat af en burmesisk dame, der synes, at hans arbejde er vigtigt. Senere snakkede vi (SARAH - naesten alle andre sov, fordi vi havde faaet tre timers soevn natten inden) med Susanne, der er Burma-ekspert hun fortalte om alt det politiske hernede. Da moedet var slut, stod vi udenfor huset og snakkede, og der foelte vi os for foerste gang overvaagede. Der stod en mand, helt stille, i sin doer i huset ved siden af, og kiggede og lyttede. Han forstod selvfoelgelig ikke noget, men det var stadig lidt underligt.
Da vi spiste frokost udbroed Anna: "Oh my GOD, I think a bird just shit in my hair" og hun proevede fribrilsk at faa den ud - til sidst lykkedes det. Saa held og lykke til hende.

Vi har fundet paa en lille sang der er inspireret af Nik og Jay, den lyder saaledes:

"Og i Bangkok og vist nok ogs' i Yangon, er der men'sker - alle mulig' men'sker. Og i Mandalay der er de saa trendy, men i Asia, Baby, tonight er der fucking fest." BAS BAS BAS

I dag, loerdag, moedtes vi med nogle unge aktivister, der er nogle sindssygt seje unge paa vores alder, som goer oproer i det skjulte, mod regeringen. De fortalte meget om hvordan deres hverdag er, og vi diskuterede om hvordan de ville kunne faa demokrati hernede. Det fedeste var, at vi kunne snakke frit med dem uden at vaere bange for, at der var nogle stikkere eller folk med relation til juntaen, som stod og lyttede. Vi skal heldigvis moedes med dem igen paa torsdag.

Efterfoelgende satte vi os i en park, og her foelte vi os for anden gang virkelig overvaagede - men det vil Line skrive mere om.
Vi tog til paragoden, Shwedagon og fik turistbilleder af en helvedes masse bladguld og munke, roegelse og bedende folk.
Nu har vi spist aftensmad og skal i seng, for vi skal op 03:30 og videre med tog til Mandalay.